03. november 2022
Med opkøbet af danske 3Tech Automation udvider Nordic Automation Partner sine tilbud til industrien og styrker samtidigt sin position på det danske marked med lokation i trekantområdet.
Nordic Automation Partner blev etableret i januar 2022 med fusionen af danske Picca og PD-Automation, og tæller herudover svensk-norske Acobia og de danske virksomheder Logimatic, AN Group, Inuatek og nu 3Tech Automation.
3Tech Automation har i mere end to årtier leveret innovative og markedsledende automatiseringsløsninger til produktionslinjer og produktionsmaskiner for internationale kunder primært inden for vedvarende energi, levnedsmiddel-, proces- og medicinalindustrien. Selskabet har hovedkontor i Fredericia og har 21medarbejdere.
Søren K. Pedersen, adm. direktør og medejer af 3Tech Automation: "Optimering, produktivitet og rentabilitet er på alle produktionsvirksomheders dagsorden og vores mission er at styrke vores kunders konkurrencefordel gennem automatisering og optimering af proceslinjer og produktionsudstyr. Vi ser derfor frem til, som en del af Nordic Automation Partner, at kunne tilbyde en endnu bredere vifte af kompetencer og langsigtede løsninger til gavn for alle Nordic Automation Partners kunder."
3Tech Automation fastholder sine nuværende aktiviteter, herunder arbejds- og projekttilgange, og ejere og ledere i selskabet fortsætter med en betydelig ejerandel i Nordic Automation Partner.
Henrik Jensen, adm. Direktør for Nordic Automation Partner:"3Tech Automation komplimenterer Nordic Automation Partner godt og vil bidrage til vores ambition om at blive Nordens førende leverandør af komplekse automatiseringsløsninger til industrien. Vi ser frem til sammen med 3Tech Automation at skabe en endnu stærkere gruppe til gavn for både kunder og medarbejdere, og samtidigt styrke vores tilstedeværelse i trekantområdet, hvor mange af vores danske kunder har produktionsvirksomhed."
Nordic Automation Partner har med 3Tech Automations indtræden i gruppen nu ca. 280 medarbejdere fordelt på lokationer i Danmark, Sverige, Norge og Serbien.
Om 3Tech Automation
3Tech Automation blev grundlagt i 2000 og har hovedkontor i Fredericia, Danmark. Virksomhedens 21 specialiserede medarbejdere leverer innovative og markedsførende automatiseringsløsninger til store og komplekse produktionslinjer, enheder, processer og maskiner til virksomheder over hele kloden. Læs mere om 3Tech Automation på www.3tech.dk
Om Nordic Automation Partner
Nordic Automation Partner er en gruppe af softwarevirksomheder, der leverer bæredygtige, innovative og langsigtede industrispecifikke automationsløsninger til en bred vifte af produktionsvirksomheder i Skandinavien og udlandet. Nordic Automation Partner blev etableret i januar 2022 og består i dag af 7 automatiseringsvirksomheder med omkring 280 højt kvalificerede medarbejdere på lokationer i Danmark, Sverige, Norge og Serbien. Læs mere om Nordic Automation Partner på www.picca.dk
Om Axcel
Axcel blev grundlagt i 1994 og er en nordisk kapitalfond med fokus på investeringer i mellemstore virksomheder med en bred base af både nordiske og internationale investorer. I løbet af de seneste 25 år har Axcel rejst seks fonde med samlede kapitaltilsagn på 2,8 mia. euro. Fondene har samlet foretaget 64 platformsinvesteringer med mere end 150 tilføjelsesinvesteringer og 48 exits. Læs mere om Axcel på www.axcel.dk
Yderligere oplysninger:
Nordic Automation Partner:
Henrik Jensen, Adm. direktør
Telefon: +45 20 20 52 30
Mail: [email protected]
3Tech Automation:
Søren K. Pedersen, Adm. direktør og medejer
Telefon: +45 40 30 97 30
Mail: [email protected]
Axcel:
Christoffer Müller, Partner
Telefon: +45 29 38 53 66
Mail: [email protected]
Christian Schmidt-Jacobsen, Managing Partner
Telefon:+45 21 78 36 97
Mail: [email protected]